Slagelsekoret er startet i 1971 og kan derfor i 2011 fejre 40 års jubilæum:

Slagelsekoret efter den første koncert i 1971 fotograferet uden for Sct. Mikkels kirke i Slagelse.
Korets første dirigent var organist Ebbe Truelsen. Står allerbagest på billedet.
På forreste række (nr. 3 fra venstre af de forreste 6 damer) ses et af korets mangeårige medlemmer,
Kitti Wilstrup som var medlem af koret frem til den 26. april 2007. Birthe Jessen, der står midt i 3 række, var også medlem indtil for få år siden. Birthe bestred posten som kasserer i mange år.

Fra en meget tidlig udenlandsrejse til England i 1984 sammen med Holbæk Studiekor. Daværende dirigent
Per Henrik Jensen, var - praktisk nok - dirigent for begge kor.

Her er Aases beretning fra turen:

Juli 1984 tog Slagelsekoret til Nantwich, en lille by syd for Manchester. Vi havde, sammen med Holbæk studiekor (samme dirigent), haft besøg, så det var en genvisit. Sangerne var halvt Slagelse og halvt Holbæk studiekor. Vi blev indkvarteret privat, og havde så 4 sjove dage med vore værter. Vi holdt koncert i kirken, og sang Öhrwalls ”Mariamusik” med musikere derfra. A capella afdelingen indeholdt udelukkende danske ting, hvor vi startede med ”I østen stiger solen op”. Det var en stor oplevelse, også fordi der i pausen mellem 1 og 2 del blev serveret te og kage I KIRKEN på bænkene. Vi sang også vort program i Sct. Marks Church i Levenshume , og her gjorde de noget ud af det, for der var hængt et stort dannebrog op. Det var godt nok meget jordslået, men tanken var sød, og udenfor på plakater prydet med KAROLINEKØER, stod korenes navne, og også her blev vi og alle tilhørere trakteret med te og kage i pausen, de forstår det rigtigt de englændere. Vi kørte (med lejet bus) videre til Wales, hvor vi var indkvarteret på et KFUM-hostel i byen Rhyl, en by der nærmest minder om et stort tivoli, med masser af gøgl. Vi kørte en tur helt ud til det Irske hav til byen Canarfern, der har en slotsruin fra Henrik den ottendes tid. Det blev Eva og jeg enige om vi godt kunne springe over, så vi gik på jagt i hele byen efter en café, hvor vi kunne få kaffe og LAGKAGE. Vi var rundt i HELE byen, men ingen lagkage, og de lod som om de ikke forstod os. Da vi gik tilbage til bussen, så vi nogen sidde og spise, ja hvad? Lagekage, øv. På hjemvejen var vi på pub hvor Eva og jeg igen kom ”på afveje”. Vi blev i baren, hvor vi fik en god diskussion med de lokale om fordele og ulemper mellem pint og liter (øl). De var lidt imponerede af at vi drak øl og ikke et lille glas sherry som de engelske damer.
Koncerten skulle være i en Baptistkirke i Llandudno, helt ud til havet. Først gik vi over på en restaurant og fik mad, og det var så stærkt, at vi tørstede hele koncerten igennem.
Niels Henrik Jessen som var vores organist, skulle sidde ved et orgel nede i gulvet, men det kom ikke op som i Kinopalæet i gamle dage. Præsten startede med at byde alle velkommen og så skulle vi vende os og hilse på alle på bænkene. Vi skulle synge en fællessalme, og til vores måben, sang alle tilhørere flerstemmigt. Under vores koncert havde vi en del mågekrig indblandet, fordi taget var under reparation og der var kun en presenning over, og så lige ud til havet. Det var en dejlig tur og vi blev enige om, at det ikke var sidste gang vi rejste. Jeg får da også stadig julekort fra dem jeg boede hos.

[ Startside ] [ Retur ]

Send e-mail til webmaster med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Senest opdateret: 16. september 2011